Førstehjælpskursus i Århus
Obligatorisk inden køreprøven
Lær at redde liv med korrekt førstehjælp
Færdselsrelateret førstehjælpskursus er obligatorisk, og du skal derfor anskaffe et bevis for at have gennemført det. Du kan med fordel tilmelde dig eller tage kurset, allerede inden du starter på kørekortet. Det er ikke et krav for at starte på kørekortforløbet — men det er nødvendigt, før køreprøven kan bookes.
Mange venter alt for længe med at få taget deres førstehjælpskursus, og det betyder i nogle tilfælde, at vi ikke kan komme videre efter bestået teoriprøve. Først når kurset er taget, kan køreskolen booke køreprøven.
Særligt på lynhold og turbohold ser vi, at op mod en tredjedel af eleverne ikke har taget kurset inden teoriprøven. Det betyder, at de må vente længe, før de kan komme til køreprøve — og så giver idéen med et hurtigt forløb ærligt talt ikke meget mening.
Vi anbefaler derfor, at kurset bookes senest ved start på kørekortforløbet — eller lige efter.
Kurset varer 8 timer og afholdes normalt i weekenden. Prisen ligger typisk mellem 600 og 750 kr. — de dyrere kurser inkluderer ofte forplejning undervejs.
Vi har samlet links til en række udbydere af færdselsrelaterede førstehjælpskurser, men der findes mange flere. Du er også velkommen til selv at søge — fx på Google efter "førstehjælp bil Århus" — hvis du ønsker at benytte en anden udbyder.
Færdselsrelateret førstehjælp
For at kunne booke din køreprøve skal du have et gyldigt færdselsrelateret førstehjælpskursus. Du kan derfor med fordel booke tid og tage kurset, allerede inden du starter på dit kørekortforløb.
Der er mange udbydere af kurset — bl.a. FOF og Røde Kors. Vi tilbyder også førstehjælp i køreskolens egne teorilokaler, men der afholdes kun få kurser og med begrænsede pladser. Herunder er links til de forskellige udbydere: